søndag den 27. maj 2012

2900 Happyness - vi kommer

Nogen gange så ved man bare når man har ramt sit rette element - sådan har jeg det i Hellerup. Jeg ved ikke om det er duften af havet, den lette stemning eller sand mellem tæerne. Det er i bund og grund fuldstændig lige gyldigt. Når jeg befinder mig i Hellerup, får jeg lyst til at springe op i en lygtepæl, lade vinden let lege med mit hår og råber af lungernes kraft "I'm King of the woooooorld".  Burde måske råbe Queen..

Åh den ene happyness, skal bare hænge sammen med den anden - 2900 here we come!

Jeg elsker Hellerup, jeg elsker vandet, stranden, duften, luften, atmosfæren, ja det hele!! Det ER bare så meget mig. Kan allerede se mig i samtalekøkken mens lille V sidder ved det lange spisebord og har fuld gang i produktionen af kunstværker til mormor og hendes følge. Eller mor der ligger i badekaret, omgivet af aroma bobler, stearinlys og blide toner fra Ipoden. Eller aftenerne på altanen, med et glas boblevand, gode venner, måske lidt kys og kærlighed. Eller morgenbad i Øresund, jeg lover jeg vil bade i Øresund ikke hver morgen, men så ofte jeg kan!

   - kan du se det???


Jeg kan!
- jeg kan endda mærke det!

Første step:
Vision board let's go crazy!

lørdag den 19. maj 2012

wop wop

Så for søren da, tiden smuttede endnu engang!?!?

wop wop men her er jeg her er jeg go' da' go' da' go' da'. Her har været og fart på - nougatmusen runder snart 2 år hun bliver lækre, sjovere og dejligere for hver eneste dag. Jeg er simpelthen SÅ forbandet heldig!

Det går over stok og sten på jobbet - her er jeg også forbandet heldig!

Jeg har den dejligste mor i verden. Hun drøner mellem Odense og København, for at være sammen med sit elskede barnebarn. Jo og så elsker lille V sin mormor, sin Nis og Viktor (hunden) - forbandet heldig!

Jeg har de sødeste, nærværende og dejligste veninder - der ALTID er her - forbandet heldig!

Oven i al den glæde, har vi har investeret i et nyt køretøj - Det er simpelthen SÅ skønt, vi drøner land og rige rundt... eller København og rige rundt. Victoria elsker den, og mor gøre det samme. Forbandet heldig!

Nåhr ja og så eeeeeeeelsker lille V jordbær is eller lorbær iiiiiiis... har jeg fortalt hvor forbandet heldig jeg er??


Jo vi har det godt kan du tro. 

fredag den 23. marts 2012

til angreb....

Ja vi kender det vel alle - der er nogen der siger noget til os, og meget sigende reagere vi på den ene eller den anden måde. Mange gange går vi i forsvar...

Åh i tirsdags var jeg ellers i så højt humør, jeg var flyvende. Havde takket ja, til et virkelig virkelig spændende job, intet kunne få mig til at snuble - sang endda på vej i vuggestuen efter V.

Da jeg kommer ned, blev jeg trukket til siden, af pædagogen på V's vuggestue - hun spurgte om vi ikke kunne finde en dag, hvor vi lige kunne snakke om Victorias trivsel. Trivsel, allerede der panikkede jeg!??!?!?
De oplevede, at hun havde lidt svært ved at koncentrere sig!?!?!

Det gave et ryk i mit hjerte - koncentrere sig - jeg gik i baglås, havde mest af alt lyst til løbe tudende væk. Jeg kunne mærke cellerne i min krop samlede sig til kamp, jeg blev helt anspændt - TIL ANGREB - min lille V koncentrations besvær, ej nu må de fandeme stoppe, det må være en fejl.  Pis og lort!
Åhhhh, vi aftalte at finde en dag hurtigt.

Jeg gik lettere bedrøvet af sted med V. Kiggede på min lille guldjuvel, havde så svært ved at rumme det her - koncentrations besvær?!?. Følte det som en ankalge mod mig... Jeg har fejlet.... det er min skyld...føj... æv... fik nærmest kvalme...

Vi tog, som vi plejer, på legepladsen og ja jeg prøvede virkelig, at rumme alle følelser der piskede rundt i kroppen - samtidig med at jeg bare så det her lille smukke barn der skinnede om kap med solen. Hun tullede rundt og hyggede sig. Koncentrations besvær!?!? Jeg fattede det simpelthen ikke!

Om aftenen lagde jeg mig i min seng - skulle op klokken 5 næste morgen - så ikke den fedeste aften, at ligge og spekulere på!!! 1000 tanker kørte rundt i mit hoved, måske er det fordi jeg er alene, er det bedre for hende at komme i pleje, måske jeg ikke duer, bare hun ikke har ADHD, hvad er det jeg har gjort forkert - jeg tog det hele personligt! Det var mig mig mig mig....

Tirsdag morgen klokken 5 jeps - tog af sted på job, men hver eneste ledige stund, kørte det her rundt i mit baghovedet. På vej hjem fra arbejde, dukkede en tanke op, ud af det blå.... jeg høre igen og igen fra forældre, hvor irriteret de bliver, når pædagogerne ringer og de skal hente deres syge barn i institutionen. Hvortil jeg jo plejer at sige - "jamen hvordan ville du have det, hvis de ikke ringede og du hentede et slatten barn med 40 i feber".
Så slog det mig.....hvordan ville jeg have det, hvis pædagogerne ikke lagde mærke til Victoria????? Bang - tænk engang hvor heldig jeg er, at have en institution, der er SÅ obs på forandringer hos det mit barn! TAK kære Gud!!!!! det er jo fantastisk at de lægger mærke til hun ændre karakter- fedt! De ser hende og reagere - wauuu hvor heldig har man lov til at være.

- Og med den tanke, ændrede hele min krop sig fra kvalmende og øv, til let og levende - 1 tanke! Det er sgu tankevækkende (ordspil, sorry!)

Jeg så gevinsten i det her, det handlede ikke om mig (egotripper), men om noget helt andet.

Jeg havde nu brug for lidt sparring efter som jeg er alene med alle mine tanker, men viste hvis jeg ringede til mormor eller reservebedste, ville de være for følelsesmæssigt involveret - og det var jo ligesom ikke der den hang. Så torsdag morgen, ringede jeg til min virkelig skønne skønne sundhedsplejerske. Hun er så faglig som nogen kan være! Tak for hende også, det var pragtfuldt og hun bekræftede blot det jeg selv var kommet frem til + hun stillede lige de rigtig spørgsmål.

Her til formiddag har jeg været til den skønneste, dejligste og udviklende samtale i vuggestuen og de pædagoger hold op hvor er jeg glad for dem!

Ja, der er ingen tvivl om, at det handler om hvilke briller man har på - offer eller ansvarlighed!! Og lynhurtigt røg jeg tilbage i det mønster jeg kender bedst stakkels mig, men skarp som jeg er viste jeg bare det her handlede om noget andet. Så jeg vælger ansvarlighed, og er nu SÅ glad i låget, og synes jeg er en møj sej mor igen igen. Wop wop og jeg er SÅ taknemlig for min rolle som mor, jeg får lov til at lære så meget!

mandag den 19. marts 2012

Pssssssssssst....kuk kuk

man har altid et standpunkt til man tager et nyt!

and guess what I'm back!!!!!!!

- jeg kan jo simpelthen ikke lade være med det her! Jeg er total afhængig, det indrømmer jeg gerne. Kan ikke gøre for det og jeg beklager på forhånd, hvis du var en af dem, der klappede i dine hænder over mit farvel. Sorry, du må igen leve med mig på bloggen!!

Håber du har haft det skønt - her har jeg knoklet med knofedt, for at finde tilbage i mig selv. Nogen gange skal man lige ud af kroppen for at minde sig selv om hvem man i virkeligheden er. Men jeg er hjemme og jeg er lykkelig som i virkelig lykkelig. Jo det har desværre haft sin pris, men heller hel end god. Ja det har været mit motto, siden jeg fandt mig selv rullet sammen i fosterstilling på mit badeværelses gulv tilbage i 2008.

Så velkommen tilbage til mig - og velkommen igen til dig.

Mit mål denne gang er noget andet, end den forrige blog. Den handlede det nok mere for mig, om at lette mit hjerte, men det gør jeg andet steds nu.

Jeg har opdaget, at jeg desværre er jeg rigtig god til at holde mig selv nede, af frygt for at andre synes jeg er for meget - janteloven ligger printet ind på celleniveau hos mig, men nu vil jeg ændre! Jeg vil simpelthen ikke sidde som 90 årige og sige tænk hvis - og jeg ved det nok skal lykkedes. Jeg har skabt de vildeste forandringer i mit liv tidligere, og udfordringer er mit mellemnavn.
Yes og jeg har skruet min volumen knap op.

Jeg vil heller end gerne høre fra dig, måske du også falder engang i mellem, snubler nogle gange eller holder dig selv nede - uanset hvad så bliver vi kun klogere og hvem ved måske kunne vi udveksle erfaringer!
Du kan altid skrive til mig herinde eller på min email christina@christinasogaard.com

mandag den 6. februar 2012

mit sidste indlæg... TAK!

Jeg har besluttet mig for at lukke og slukke min blog for denne gang.

Om 10 dage er det 2 år siden jeg skrev mit første indlæg, netop hjemkommet fra Berlin, den røde løber, verdenspræmiere på "Shutter Island" med Leonardo DiCaprio. Det var en fantastisk tur og de sidste to år har været en ubeskrivelig rejse på både godt og ondt. Jeg var forvirret, rundtosset og bange for at skulle være mor, alene. Jeg havde et hav af følelser der skulle rummes inden den lille nougatmus kom. Det har virkelig været en bevægende rejse og jeg er lykkelig over at den kun fortsætter, det er det der gør livet så spændende.

I F**KING DID IT!! Jeg har aldrig fortrudt mit valg og som Victorias far siger, ja så er hun et barn af ren kærlighed.
Ja hendes far kommet ind i hendes liv, de har mødt hinanden - og hun er stolt over også at have en far! Jeg er dybt taknemlig over alt, den mand har bragt ind i mit liv. Jeg er stolt over de skridt jeg har taget i forhold til vores rolle som Victorias forældre. Jeg vil for altid være forbundet til ham, og jeg elsker ham ubetinget, for at vist mig mit eget spejlbillede. Han er en god mand!

Jeg har rykket mig milepæle, jeg har skabt forandringer som jeg ALDRIG troede var muligt for mig!! Victoria var det mirakel, jeg bad om tilbage i 2007- jeg elsker hende højere end noget andet. Hun er mit drive, min motivation og hun er det smukkeste væsen på denne jord.
Nu tuder jeg, for uden hende ville jeg ikke være her nu.... Hun er det smukkeste menneske der er kommet ind i mit liv, hun har vist mig sider af mig selv jeg havde fortrængt, skammet mig over, hun har givet mig mod, ubetinget kærlighed og beriger mig hver dag. 

Så af hjertet tusind tusind tak fordi du har læst med, kommenteret og været her. Jeg er dybt taknemlig og overvældet over så mange mennesker har klikket forbi, sendt smukke e-mails, blomster, pakker med omsorgs kit. Åhhh sidder og bliver helt rørt, det har virkelig været en rejse - den slutter ikke her, men indlægene stopper her... 

Af hjertet tak,

alt det bedste fremover

kys
C